Musikken
Hvad er fado? En kort guide
En enkel introduktion til fado: ordet, historien, saudade, de to hovedstilarter, instrumenterne og hvad man kan forvente af en koncert i Porto.
Reservér en plads til koncerten ↗Hurtigt svar
Fado er en portugisisk sangtradition, der kan spores til Lissabon i 1820'erne, sunget af en fadista med portugisisk guitar og viola. Dens temaer er skæbne og længsel, ofte sammenfattet i ordet saudade. UNESCO føjede den til sine lister over immateriel kulturarv den 27. november 2011. Lissabon og Coimbra har hver deres stil.
Ordet og følelsen
Ordet fado betyder skæbne eller destin og kommer sandsynligvis fra det latinske fatum; sangene læner sig ofte op ad begge betydninger. Det er knyttet til saudade, en længsel efter noget tabt, som det portugisiske ord indfanger bedre end nogen oversættelse. Tonen er ofte sørgmodig, med sange om havet, fattigdom, kærlighed og fortrydelse og en følelse af resignation. En lytter kan mærke stemningen uden at forstå et ord, så en koncert fungerer lige så godt for udenlandske besøgende som for portugisiske.
Hvor det begyndte
Fado kan spores til 1820'erne i Lissabon, selv om dens oprindelse sandsynligvis er tidligere, og en teori tilskriver en brasiliansk musiker fra det attende århundrede æren. I midten af det nittende århundrede blev den primært fremført af søfolk, bohemer og arbejderklassen på værtshuse, og i slutningen af århundredet falmede danserytmerne, og sangerne, kaldet fadistas, overtog. Maria Severa, som levede fra 1820 til 1846, tilskrives æren for at have gjort genren berømt. Lonely Planet tilføjer, at den blev født blandt værtshusene i Lissabons Mouraria-distrikt.
Fra værtshuse til casas de fado
Lonely Planet beskriver, hvordan censuren efter militærkuppet i 1926 fjernede fados improviserede karakter, så den blev en professionel affære på licenserede etablissementer kaldet casas de fado. Amália Rodrigues, som levede fra 1920 til 1999, var den mest internationalt berømte fadista fra 1950'erne til sin død og kaldes fadoens dronning. Hendes død blev fulgt af tre dages landesorg. Fado gik tilbage efter diktaturets afslutning, og en ny generation af fadistas genoplivede den i 1990'erne.
Lissabon og Coimbra
De to hovedstilarter er forskellige. Lissabons fado er den mest kendte og synges af både mænd og kvinder, som regel på tavernaer og i casas de fado. Coimbras fado hører til universitetsbyen og til middelalderlig serenade; kun mænd synger den, i akademisk dragt, og den høres ofte om natten på pladser og trapper. Også guitaren er anderledes, med sin egen stemning og konstruktion. En tavernakoncert i Porto, som kan bookes på GetYourGuide, forener begge traditioner på en time ved hjælp af to ensembler.
Instrumenterne og publikum
Fado ledsages af den portugisiske guitar og violaen, og moderne optrædener tilføjer nogle gange en strygekvartet eller et orkester. I en casa de fado holdes publikum som regel i respektfuld stilhed, mens sangene synges, og måltidet, hvis der er et, serveres i pauserne. Derfor passer en koncerttime i et lille lokale uden restaurantservice til førstegangslyttere: du hører stemmen og guitaren på tæt hold, uden noget, der konkurrerer om din opmærksomhed.
Hvor skal man begynde at lytte
Lonely Planet foreslår enhver fado af Amália Rodrigues som udgangspunkt og henviser til Museu do Fados Digital Sound Archive for lyttere, der ønsker gamle optagelser: det rummer tusindvis af fadoer indspillet mellem 1900 og 1950. En lytter, der ankommer til en koncert med kendskab til to eller tre sange, vil høre guitarens svarfraser tydeligere.
Portos plads i det
Lissabon og Coimbra er de sædvanlige referencepunkter for de to stilarter. I Porto er koncerterne små: en guitarforretning, en taverna i Miragaia og et tidligere kloster-spisekammer er blandt lokalerne på bookingsiden. Fadokoncerten på Casa da Guitarra er en af dem, så historien i denne guide kan høres i koncertlokalet i en portugisisk guitarforretning.
Læs næste: Casa da Guitarra: sådan booker du
Ofte stillede spørgsmål
Hvornår anerkendte UNESCO fado?
Den 27. november 2011, hvor den blev føjet til listerne over immateriel kulturarv som Portugals urbane folkesang.
Er fado altid trist?
Den forbindes i folkemunde med sørgmodige melodier og længsel, selv om ikke hver sang er sørgmodig. Almindelige emner er havet og de fattiges liv, med skæbne og længsel løbende gennem dem.
Kilder